Friskbagt rugbrød hver dag
Thyregod Bageri har tre slags rugbrød hver dag. De to ligger fast, idet et har 30 procent kerner, hvilket svarer til et normalt fuldkornsrugbrød, men det andet har 80 procent kerner. Desuden bliver det tredje rugbrød udskiftet jævnligt. I øjeblikket er det et Schackenborg-rugbrød, som blandt andet skiftes med gulerods-rugbrød, havre-rugbrød, græskar-rugbrød.

7 forskellige franskbrød
Indenfor franskbrød er udvalget rigtigt stort, idet der hver dag bages ikke færre end syv forskellige slags franskbrød. Der bages skagen-, havre-, majs-, trekorns-, valnødde-, middelhavs-, teller-, mont athost-, og fuldkornshvedebrød.

Specialiteter
Efter familiens gamle opskrifter laves specialiteter som f.eks. kiksekage og knækbrød. En anden eftertragtet vare er frokostboller bagt med spelt. Der er meget mere ”gods” i disse end i normale boller. Frokostbollerne gør ligefrem én i godt humør med et godt stykke pålæg, og mange lægger vejen forbi bageriet for at få den daglige madpakke.

Leverandør til andre
Thyregod Bageri har en større produktion, idet bageriet levere til en lang række brødudsalg, kantiner, virksomheder, hospitaler, nærbutikker, supermarkeder, købmænd og campingpladser i sæsonen. Alle får leveret friskbagt brød hver dag.

 


Thyregod Bageri
Grundtvigs Plads 3, Thyregod
7323 Give

Telefon 7573 4533
Email: kirsor@hotmail.com


Åbningstider
Mandag - Fredag
06.00 - 17.00

Lørdag - Søndag
06.30 - 16.00