31.10.2018

Farmor og andre faldne kvinder


Kirkehuset i Thyregod, onsdag den 31. oktober kl. 19.00: Sogneaften.

Historiker og journalist Henning Frandsen fortæller om sin farmor, andre faldne kvinder og englemagerne. Kort sagt: Om kvindeskæbner fra en svunden tid.

 

Henning Frandsen er historiker fra Aarhus Universitet men arbejder som journalist i Assens og litteraturanmelder for Fyens Stiftstidende. Hans foredrag handler om kvindeskæbner i 1900-1970 men trækker tråde helt tilbage til 1700-tallet, hvor dusinvis af kvinder blev idømt såkaldt kvalificeret dødsstraf for at have født et barn i dølgsmål og efterfølgendeslået det ihjel. Kvinden var skyldig, med mindre hun kunne bevise sin uskyld, f.eks. at barnet var dødfødt - ellers mistede hun hovedet. Og kvalificeret (skærpet) dødsdom indebar, at kvinden blev begravet på retterstedet, og hovedet sat på hjul og stejle til skræk og advarsel - med mindre da kongen forbarmede sig, så den stakkels kvinde kunne blive begravet i indviet jord på kirkegården.