03.09.2018

Vinderen af "Thyregod Store Bagedyst"


I forbindelse med Thyregoddagene blev der afholdt en kagebage-konkurrence. Se kagerne, vinderen og ikke mindst opskriften her.



Thyregod Store Bagedyst, som er Borgerforeningens nye tiltag i forbindelse med årets Thyregoddage, kom godt fra start. De deltagende kager blev vurderet af bagermester Søren Lund fra Thyregod Bageri, og vinderne blev følgende:

1. plads: Britta Ellegaard

2. plads: Faith Julija Kristensen

3. plads: Frida Mortensen

Britta vandt med sin fine Nødde-marengs lagkage, og præmien var et gavekort for to til Restaurant Aalbækken, samt et års ejerskab af Borgerforeningens nyindviede vandrepokal.
Og opskriften? Den kan sørme hentes lige her i printvenlig PDF-format!

Efter konkurrencen blev kagerne skåret ud, og solgt sammen med en kop kaffe.

Der var fem deltagere i bagedysten, så man kan selvfølgelig indvende at konkurrencen ikke var så hård. Men hvis du påtænker at deltage til Thyregoddagene næste år, så tag dig i agt: Flere har allerede ytret at de også vil være med, så der bliver konkurrencen måske mere intens!

Thyregod-Vester Borgerforening

 

Klik på billederne for at forstørre dem. -->