Velkommen til Portalen

Portalen er en internet-indgang til Thyregod Vesters foreninger, erhvervsdrivende, virksomheder og andre organisationer med tilknytning til lokalområdet.

Portalen står åben for disse for oprettelse af hjemmesider og links med det formål at servicere borgerne i området.

På de følgende sider er der information om, hvordan man kan gøre brug af Portalen, hvordan man kommer i gang, hvor man får hjælp, og hvad det koster.

Med venlig hilsen

Thyregod Vester's lokalråd

 

Sådan kommer du i gang 

Bliv synlig med www.thyregodvester.dk

Ønsker du at være synlig i dit lokale område, bør du også være repræsenteret på thyregodvester.dk. Du er naturligvis synlig for alle søgemaskiner, herunder Google, og samtidig viser du dit tilhørsforhold til lokalområdet.

Hvordan kommer du i gang?

Foreninger og virksomheder med tilknytning til Thyregod-Vester lokalområde kan komme på hjemmesiden. Der er forskellige muligheder for, hvordan man kan blive synliggjort på thyregodvester.dk.

  1. ”Information i listeform”. Enhver virksomhed i Thyregod Vester lokalområde kan listes op under menupunktet ”Handel og erhverv”. Der informeres om: Firmanavn og adresse. Optagelse på listen er gratis.

  2. ”Visitkort”. Du præsenteres med et visitkort under menupunktet: ”Handel og erhverv” . Der vises genkendelighed fra din egen hjemmeside, såfremt du har en, og der er et link til din egen hjemmeside. På visitkortet er der en kort tekst og kontaktinformation. Der kan vises logo og evt. et billede. Endvidere er der mulighed for bannerreklame i venstre kolonne. Banneret linker til en præsentationsside eller hjemmeside under thyregodvester.dk Udvikling af visitkort er gratis. Der afregnes udelukkende den årlige afgift til Lokalrådet.

  3. ”Præsentationsside”. Med udgangspunkt i visitkortet, er en præsentationsside udvidet med flere sider med information om virksomheden. Informationen er tilgængelig for søgemaskiner. Udvidelsen tilkendegives ved, at der er en "Se mere her" knap på visitkortet, der linker videre til præsentationssiden. Præsentationssiden har 1-3 sider med tekst og billeder efter eget valg og menu i venstre kolonne. Der er link til egen hjemmeside.  Banner-reklamen i venstre kolonne linker direkte til præsentationssiden. Der kan være omkostninger til udvikling af præsentationssiden. Beløbet aftales med Finn Rüsander på telefon 70 20 01 08. Der afregnes desuden den årlige afgift til Lokalrådet.

  4. ”Egen hjemmeside” evt. med eget domænenavn kan etableres. Ønsker man egenhændigt at udvikle en hjemmeside på basis af vore skabeloner kan man gøre dette. Opgaven kan også mod betaling overlades til Webgraphic, Finn Rüsander. Hjemmesider vises som en integreret del af thyregodvester.dk, på samme måde som en præsentationsside. Har man sit eget domænenavn, kan dette benyttes til direkte at komme til hjemmesiden. Kontakt Finn Rüsander på telefon: 70 20 01 08 for yderligere information.

Hvad koster det?

  1. Foreninger/sportsgrene  betaler kr. 300,- pr. år.

  2. Erhverv  betaler kr. 500,- inkl. moms pr. år.

Første opkrævning udsendes af Lokalrådet december 2011, og gælder for året 2012.

Sponsorater modtages med tak. Disse kan indbetales på lokalrådets konto i Den Jyske Sparekasse.  Reg. 9561 Konto 0001842102.

Hvordan kan man få hjælp?

Ved opstart får brugeren personlig vejledning, enten enkeltvis eller i en mindre gruppe. Svar på hyppigt forekomne spørgsmål kan findes under menupunktet "Hjælp".

Der vil løbende (målet er 2 gange årligt) blive afholdt fællesmøder, hvor de funktioner der normalt anvendes bliver gennemgået. Måske kan gode idéer udveksles på disse møder. Der kan etableres brugergrupper. Finn Rüsander tilbyder sideløbende konsulenthjælp.

 
 
 
 

Kontakt Portalen 

Vejledning og konsulenthjælp til oprettelse, drift og annoncering:

Lokalrådet

Mogens Kræmer
Tel: 40 31 24 37
mogens@kraemer.com


Webgraphic

Finn Rüsander
Tel: 70 20 01 08
fr@webgraphic.dk

 
 
 

"Information"


"Visitkort"


"Præsentationsside"

"Egen hjemmeside"