Stiprojekt i Thyregod

1. maj Blev det sidste stykke af stien færdiggjort, i strålende solskin og godt humør.

Der fandtes i Thyregod by en del stier, der virkede ”afbrudte”, hvor der ikke var mulighed for at gennemføre en påbegyndt rundtur fordi stien pludselig stoppede. Det har lokalrådet og en gruppe borgere gjort noget ved, idet der er etableret ikke mindre end 1 km nye stier fordelt rundt i byen.

Ønsket om, at der via stisystemer er forbindelse til de forskellige dele af byen, og mulighed for at ”tage en runde” både på gåtur og som motion i et område der indeholder både nært bymiljø, skov og natur er gået i opfyldelse. Der er både anlagt stier og en bro der går over et fugtigt område.

Sti-systemet er anlagt handicap venligt, og benyttes flittigt.

Projektet er blevet godkendt og økonomisk støttet af LAG-Vejle, ligesom der er sket støtte fra Vejle Kommune.

Indvielse af sti-systemet.
Give avis og VAF mødte talstærkt op til den officielle indvielse. Se artiklen i Give Avis [her].