
vedtaget på en ekstraordinær
generalforsamling d. 11. april 1983.
§ 1. Foreningens formål er at varetage Thyregod og Vester sognes interesser Give kommune samt iværksætte arrangementer, såsom møder af kulturel art, udflugter, udstillinger o. lign., gerne i samarbejde med andre lokale foreninger.
Såfremt foreningens midler tillader det, kan den yde tilskud til kulturelle formål og lignende, der kan være til gavn for Thyregod - Vester.
§ 2. Foreningens navn er "THYREGOD - VESTER BORGERFORENING". Bestyrelsen skal bestå af 7 medlemmer, hvoraf 2 bør være fra Vester sogn. Såfremt der ved et valg ikke er kandidater fra Vester sogn, kan et medlem fra Thyregod vælges i stedet for. Der skal dog altid være mindst ét bestyrelsesmedlem fra Vester sogn.
Foreningens stiftelsesdag er den 6. november 1896. (Thyregod Håndværkerforening).
§ 3. Foreningens medlemmer består af aktive medlemmer, og æresmedlemmer.
Som medlemmer kan optages borgere, som er fyldt 18 år og har tilknytning til Thyregod og Vester sogne. Ethvert mangeårigt medlem, der på forskellig vis dels i foreningens arbejde, dels som aktiv borger på anden vis - har gjort sig fortjent til det, kan udnævnes til æresmedlem. Efter bestyrelsens godkendelse ved almindeligt stemmeflertal kan udnævnelse finde sted ved en generalforsamling eller anden festlig lejlighed.
§ 4. Bestyrelsen bestemmer kontingentets størrelse. Det opkræves én gang årligt og betales af alle aktive medlemmer. Æresmedlemmer er kontingentfrie, men har samme rettigheder som de aktive medlemmer.
§ 5. Foreningens udgifter afholdes af det indkomne medlemskontingent samt andre indtægter og tilskud, hvortil der ingen særlige bestemmelser er knyttet.
§ 6. Når kassebeholdningen overstiger 1000 kr. indsættes den i bank eller sparekasse i Thyregod. Kassereren er den eneste, der kan hæve af foreningens midler. Det påhviler bestyrelsen at arbejde til foreningens bedste, og bestyrelsens medlemmer er solidarisk ansvarlige for, at foreningens midler er tilstede og kun anvendes på lovlig vis.
§ 7. Bestyrelsen består som nævnt af syv medlemmer. Ved generalforsamlingen i marts måned afgår 3 medlemmer og året efter 4 medlemmer. Der vælges et tilsvarende antal. Valget gælder for 2 år. Der vælges ligeledes 2 suppleanter, hvis valg gælder for 1 år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer, sekretær samt repræsentant i det samarbejdsudvalg, der er nedsat af kommunens borgerforeninger.
§ 8. Som foreningens revisorer vælger af generalforsamlingen 2 medlemmer samt 1 suppleant. Deres funktionstid er 2 år, og de afgår efter tur, men kan genvælges.
§ 9. Revisorerne skal revidere foreningens årlige regnskab inden 8 dage, efter at det senest 8 dage før den ordinære generalforsamling er blevet tilstillet dem af kassereren. Revisorerne påtegner regnskabet deres bemærkninger.
§ 10. Generalforsamlingen afholdes i marts og er foreningens øverste myndighed. Hver medlem har 1 stemme. Ved afstemninger gælder simpel majoritet, lovændringer dog undtaget, se § 14. Afstemningen skal være skriftlig, såfremt der fremsættes ønske derom.
§ 11. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4. Valg af 3 eller 4 bestyrelsesmedlemmer.
5. Valg af 2 suppleanter.
6. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
7. Indkomne forslag.
8. Eventuelt.
§ 12. Generalforsamlingen indvarsles senest 8 dage før pr, brev eller ved annonce i den lokale ugeavis. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftlig tilgå formanden inden d. 15. februar. Ved alle generalforsamlinger og bestyrelsesmøder føres en forhandlingsprotokol, hvori lovene må være indført. Ved mødets afslutning oplæses protokollen, og referatet forsynes med dirigentens og bestyrelsens underskrifter.
§ 13. Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 20 medlemmer forlanger det.
§ 14. Lovændringer. Forslag til lovændringer skal tilstilles formanden skriftligt inden den 1. februar. Til vedtagelse af lovændringer kræves 2/3 majoritet af de fremmødte på den først afholdte generalforsamling. Lovændringsforslag kan genfremsættes på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes mindst 14 dage efter, og her er simpel stemmeflertal afgørende.
§ 15. Når foreningens medlemstal går under 7, anses den for opløst. I øvrigt kan foreningens opløsning kun bestemmes på en ordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af foreningens medlemmer stemmer for opløsningen.
§ 16. Foreningens formue kan ved opløsning tilfalde velgørende formål med tilknytning til Thyregod og Vester sogne.
Kommer...