11 okt
2023
  • Onsdag, 19.00 – 21.00
  • Kirkehuset i Thyregod

Så opfør jer dog ordentligt - foredrag ved Peter Duetoft.

Omgangsformen er ofte rå og ubarmhjertig i det moderne samfund. Pli og dannelse er glemte ord. Det kommer til udtryk i måden, vi taler til og omtaler hinanden på. Det kommer til udtryk på de sociale medier. ”Jeg” og ”mig” har erstattet ”vi” og ”os”.

Men hvad gør dårlig opførsel ved fællesskabet? Skader den minoritetsgrupper og fjerner den fundamentet for folkestyret? Hvad er det egentlig, vi gør ved hinanden? Ensomhed. Vanvidsbilister. Snyd og bedrageri. Alt dette er følger af manglende respekt for vores medmennesker.

Arrangementet kan måske provokere én og anden; men det er ikke et lokalt ”brokke arrangement”. Peter Duetoft vil pege på veje mod et mere harmonisk samfund. Igennem dialog kan vi inspirere hinanden til at ”gøre noget ved det.” Velkommen til en aften til eftertanke om hvordan vi kan ændre på den offentlige tone.

Pris inklusiv kaffe: 50 kroner.

Arrangør: Grene Distriktsforening og Thyregod-Vester Menighedsråd.