Loppemarked 2022

FREM Thyregods loppemarked 2022 er veloverstået.

Vi har haft en helt forrygende weekend, og endnu en gang sat omsætningsrekord, på hele 160.335,50 kroner.

Udover omsætningen har vi i samarbejde med herboende ukrainere, foræret ukrainske flygtninge en masse “flytte-hjemmefra-ting", så de forhåbentlig kan få en lidt lettere hverdag.

Tusind tak til alle som kiggede forbi i weekenden, og købte effekter, vafler eller lodder i vores tombola. Tusind tusind tak til alle vores frivillige hjælpere, som gør det muligt at lave et loppemarked.
I er FANTASTISKE !
Holdet bag loppemarkedet, er klar til at tage imod jer alle i Bededagsferien 2023 - VI SES!