Glæde - Varme - Sang - Sammenhold - Fællesskab

Kildernes Kor

Hvis du tilfældigvis skulle kommer forbi Vester Sognehus i Vesterlund en onsdag aften, så kan du måske fornemme at der bliver sunget glade sange med stor energi. Det er såmænd bare os. For hver onsdag aften – efterår, vinter og forår, øver Kildernes Kor sig i at synge primært gospelsange.Formålet med at synge i et gospelkor er GLÆDE, VARME, SAMMENHOLD, FÆLLESSKAB – og at skabe rammerne om et trygt og godt sted at komme for alle korets medlemmer.


Hvordan vil vi beskrive vores fællesskab?
Som kor består vi af ca 30 energiske og livsglade sopraner, alter, tenorer/basser.Navnet ”Kildernes Kor” refererer til vores geografiske placering, i nærheden af Gudenåens og Skjernåens udspring.
Vi er et kor, der er sammensat af meget forskellige mennesker – unge og gamle, mænd og kvinder, ekstroverte og introverte, skraldgrinende og alvorlige, engagerede og fjollede… alt i alt – et fællesskab der kan rumme alle, lige meget hvem vi er – og hvor rummelighed og inklusion er vigtige kodeord for vores fællesskab.Der er altid en hjælpende hånd, et knus, et forstående øre, hvis der er problemer på hjemmefronten eller på arbejdet. Vi bryder os om hinanden – vi tænker på andre end os selv – og sjælen i koret kan mærkes af alle der kommer i vores nærhed. Vi ”vil” hinanden…
Når vi samles hver onsdag til øveaften – så glemmer vi verden omkring os, og hengiver os til sangen.

Tjek vores hjemmeside ud!