Vellykket informationsmøde for egnens østeuropæer

Søndag d. 14. januar havde områdets foreninger inviteret alle østeuropæer til en eftermiddag i Thyregod Fritidscenter, hvor de blev introduceret for en række af de muligheder og fritidsaktiviteter de forskellige foreninger kan byde på.

Efter at Jens Erik Svane fra Thyregod-Vester Borgerforening havde budt velkommen, fortalte foreningerne på skift om deres forening. 
Der var repræsentanter fra både Idræt i dagtimerne og Tennisklubben, Frem Thyregod, Menighedsrådet, Pensionistforeningen, Svømmeklubben, Spejderne, Badmintonklubben, Gymnastikforeningen og fra Vesterlund Beboerforening. Endelig informerede Jens Erik om de resterende foreninger i byen og om Borgerforeningens aktiviteter.

Der var sørget for sodavand, sjov og aktiviteter for børnene, og i pausen var der kaffe og masser af kage!

Se også Jim Hoff's fyldige artikel i Vores LokalAvis.

Og skulle du selv have lyst til at se en oversigt over vores foreninger, og læse mere om dem, kan du se dem lige her.

Med venlig hilsen
Thyregod Vester Borgerforening