Nye ansigter i borgerforeningen

Efter borgerforeningens generalforsamlingen d. 24. marts er bestyrelsen nu på plads. Der har været et par udskiftninger , så der er ét nyt navn i bestyrelsen og ét som suppleant. Det blev en god aften som sluttede med fællesspisning og hygge.

På årets generalforsamling var der klapsalver både til formandens og kassererens beretning, så den del var hurtig overstået.

Derefter var fire bestyrelsesmedlemmer på valg: Jette Bæk Nielsen og Ulla Ørnsholt som begge genopstillede, samt Anette Laursen og René Juul Jørgensen som til gengæld begge ønskede at træde tilbage.

Til at opfylde de to tomme stole foreslog bestyrelsen deres egen suppleant, Jessica Custodio, og som et nyt ansigt, Jørgen Pilgaard. Begge blev valgt ind uden nogen form for dramatik.

Som suppleant fortsatte Ulla Kristensen, men nu manglede en suppleant i stedet for Jessica. Her trådte Klaus Jensen til og tilbød at tage en tørn. Suppleanterne deltager både i bestyrelsesmøderne og når der skal afvikles arrangementer, så de er ikke blot et navn på papiret, men et aktiv for borgerforeningen.

På revisorsiden modtog alle genvalg og der var ingen udskiftninger

Der skal lyde en stor tak til René Juul Jørgensen og Anette Laursen for deres store bidrag i bestyrelsesarbejdet.

Du kan se hele den nye bestyrelse her.

---

Efter generalforsamlingen var der fællesspisning og hygge for medlemmerne, og alle nød den gode mad.
Vi takker alle for en god aften.
Bestyrelsen

Foto: Jessica Custodio og Troels Holmgård Christensen / Thyregod-Vester Borgerforening