Cykelsti
Efterskoleelever bruger ofte vejen, og forældre tør ikke lade deres børn cykle i skole, fordi vejen er for farlig. Men nu kan der være udsigt til positivt nyt for en række borgere, der længe har haft håb om en cykelsti.
30. Marts 2021
Thyregod/Vejle: Da byrådets medlemmer onsdag eftermiddag samledes til byrådsmøde på rådhuset i Vejle, skete det under overværelse af en række borgere fra Thyregod og Vesterlund.
Lokalrådet Thyregod Vester har planlagt en form for demonstration, hvor de med deres tilstedeværelse før og under byrådsmødet vil synliggøre ønsket om, at der skal skabes bedre og mere sikre forhold for cyklister på Vesterlund, der forbinder de to byer.
Planerne om cykelstien har været drøftet i mange, mange år - nogle mener i omkring 40 år, og cykelstien var da også tæt på at blive til virkelighed, da blev drøftet på det seneste møde i teknisk udvalg.
