Velkomstgruppen arbejder fortsat

Enhver tilflytter ved, hvor meget det varmer at blive godt modtaget blandt sine nye naboer og sit nye lokalsamfund.

Kort før jul 2021 – ja faktisk på selve 125-års fødselsdagen for Thyregod-Vester Borgerforening -
blev velkomstgruppen lanceret. Meningen var og er, at tilflyttere til Thyregod skal føle sig
velkomne fra begyndelsen, finde sig godt tilrette og blive tilfredse og aktive borgere i
lokalsamfundet.

Hvordan foregår det
Det helt centrale i arbejdet er kort og godt, at én fra velkomstgruppen går hen til de nye borgere,
banker på døren, præsenterer sig og siger goddag og velkommen til Thyregod!

Tilflytterne får et lille velkomstbrev med en kort introduktion til, hvad lokalsamfundet kan byde på.
De bliver bl.a. gjort opmærksomme på borgerforeningens hjemmeside og på facebook-gruppen
Thyregod og Omegn.
Desuden får de en lille velkomstpakke i form af en pose kaffe fra Brugsen og en
fribillet til svømmehallen til husets beboere, og fra borgerforeningen et gratis medlemskort
gældende frem til foreningens næste generalforsamling. De modtager også Landsbyvisionshæftet.

Det er meget tydeligt, at de nye borgere sætter pris på sådan et lille velkomstbesøg.

Giv et praj
Det kan være vanskeligt at være ajour med, hvornår der kommer nye borgere – både ejere og lejere.
Her er det vigtigt, at vi alle hjælper til, når der kommer tilflyttere, og giver et praj til:

Man kan også prikke en på skulderen i lokalrådet eller i borgerforeningens bestyrelse. Så skal vi
nok give beskeden videre.

Tak til Lillian og Gitte for dette gode og vigtige arbejde, de udøver!

Det er vigtigt som tilflytter at lande godt i Thyregod.
Det er vigtigt som tilflytter at lande godt i Thyregod.