6 sep
2026
  • Søndag, 09.30
  • Thyregod Kirke

Formiddagssang og højskoledag med foredrag om REGAN VEST

Kom med til formiddagssang i kirken og efterfølgende højskoleformiddag med spisning d. 6. september. Dagen begynder med en kort gudstjeneste kl. 9.30 i Thyregod Kirke ved Morten Seindal Krabbe.

Herefter er der kaffe og foredrag kl. 10.45, hvor koldkrigsforfatter Karsten Hvam Pedersen fortæller om REGAN VEST. Efter foredraget er der grill i Kirkehuset.

REGAN VEST:
Skjult for offentligheden og landets fjender, opførte de danske myndigheder i 1960'erne – i dybeste hemmelighed – en atombunker, hvorfra regeringen og dele af kongehuset kunne lede Danmark gennem en atomkrig.

REGAN VEST er en selvforsynende, underjordisk by, der ligger 60 meter under jorden, mere end hundrede meter inde i en kalkbakke. Bunkeren rummer 232 rum og har plads til 350 personer. Hør koldkrigsforfatter Karsten Hvam Pedersen fortælle den fascinerende historie om, hvordan dette imponerende anlæg blev bygget og drevet. Karsten fortæller spændende anekdoter, spionhistorier og meget mere.

Pris: 50 kr. for kaffe, foredrag og grill.
Tilmelding og betaling senest søndag den 30. august til Betina Rosendal på betro@km.dk. Beløbet
indbetales på MobilePay nr. 40412.

Billede fra de gangene i REGAN VEST  60 meter under jordens overflade.
Billede fra de gangene i REGAN VEST 60 meter under jordens overflade.