En meget flot bevilling fra Sct. Georgs Gilderne

Thyregod-Vester Spejderne vil gerne rette en særlig stor tak til 1. Vejle Sct. Georg Gilde, som er en del af Sct. Georgs Gilderne i Danmark.

Sct. Georgs Gilderne har sit udspring i spejderbevægelsen, men er åben for alle. Under mottoet ” Spejderideen for voksne” udfører Sct. Georgs Gilderne i Danmark, deres humanitære arbejde i ind- og udland samt støtter spejderaktiviteter primært i Danmark.

Thyregod-Vester Spejderne har fået bevilget 6500 kroner til nye telte, så vi kan udbrede vores spejderværdier i lokalområdet og teltene, der i øvrigt skal bruges på den store “Spejderne Lejr” til sommer, vil blive brugt i spejdergruppen i mange år frem – SÅ STORT TAK HERFRA!

I anledningen var fem ledere fra Thyregod Spejdergruppe draget til Skibet, til en hel særlig og ekstraordinær bevillingsreception, som vi også gerne vil takke for. Den var meget hyggelig og et flot tiltag, som gjorde det hele mere højtideligt.

278836821 325278726376238 6313635812562666547 N 800X600
278903300 1067559333973463 1217979116043236589 N 800X529
278541611 5320972761288118 6367691396060656241 N 1 800X600