Nytårsparade 2022

Søndag, den 9. januar 2022, blev der afholdt nytårsparade i Thyregod Kirke.

Spejderne var atter med til at byde det nye år velkommen, ved den traditionsrige og årligt tilbagevendende nytårsparade. Spejderne stod klar med flag til, at tage i mod alle gæsterne ved årets første gudstjeneste.

Under selve gudstjenesten, stod spejderne fanevagt, og det er en fornøjelse, at se hvordan spejderne bliver stolte, når de står med fanen. Efterfølgende gik spejderne parade ned gennem byen med følge, for at ende i spejderhuset, hvor bestyrelsen var vært for kaffe og kage, til alle der havde været med til gudstjenesten.

Thyregod-Vester Spejderne er klar igen næste år, til at byde det nye år, velkommen!