Næste skridt mod fællesvarme

Vi skrev for nyligt, at der snart ville komme en mail fra ”& Green Project”, som informerer om de næste skridt i processen frem mod fællesvarme i Thyregod og Vesterlund. Desværre gik der kludder i planen på grund af ferieafvikling og sygdom. Derfor kommer den mail først et stykke henne i august.

Vi kan dog fortælle, at Fællesvarmegruppen og ”& Green Project” holder et koordinerings- og planlægningsmøde den 2. august.

Derefter går vi ind i en fase med bindende tilmelding til fællesvarmen, og snarest muligt afholdes der en stiftende generalforsamling for ”Thyregod-Vester Fællesvarme Amba”.

Primo september fremsendes projektplan m.m. til behandling i Vejle Kommune og med forventet godkendelse på byrådsmødet i december.

Forventet første spadestik i januar 2023.

Med venlig hilsen
Fjernvarmegruppen i Thyregod / Vesterlund

Bjarne Boysen, Thyregod,  T: 24643663, M: boysen.bjarne@gmail.com
Marie Ravn, Vesterlund,     T: 28712161, M: marie.jj.ravn@gmail.com
Søren Sørensen, Thyregod,T: 22688840, M: sorenbet@privat.dk 
Jean Darly, Thyregod,         T: 25159525, M: jean@darly.dk

FVG Grp 1