Nye offentlige foredrag i Thyregod
Nu er vi snart klar igen med en ny række foredrag om naturvidenskabelige emner. Foredragene afholdes på Aarhus Universitet og live streames til Kirkehuset i Thyregod.
Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. Alle er velkomne. Så kom og bliv klogere på en underholdende måde i hyggeligt selskab.
Alle foredragene afvikles på tirsdage kl. 19.00- 21.00 med en indlagt kaffepause/ frikvarter. Kom helst i god tid, så vi alle er på plads, når foredraget begynder.
Publicering:
Foredragsrækken står under ”Arrangementer” på Thyregod-Vester-Portalen, og vi vil løbende poste dem på de lokale facebooksider i Thyregod, Vesterlund og Kollemorten. Klik ind og se mere om foredragene her og se en generel omtale af foredragene her.
Tirsdag, d. 27.09.2022: ”Jorden og livet – 3.800 mio. års spejling”
Tirsdag, d. 04.10.2022: ”Kvantefysikken – atomernes vilde verden”
Tirsdag, d. 25.10.2022: ”Søvn og immunforsvaret”
Tirsdag, d. 01.11.2022: ”Vores urolige klode”
Tirsdag, d. 15.11.2022: ”Fagre nye genetiske verden”
Tirsdag, d. 22.11.2022: ”Datalogien i din lomme”
Carlsberg Fondet står økonomisk bag foredragene, og Thyregod-Vester Lokalråd bidrager lokalt.
Arrangører: Bjarne Boysen og Morten Krabbe.