20 sep
2022
  • Tirsdag, 19.30
  • Kirkehuset i Thyregod

Menighedsrådsvalg - Thyregod Sogn

Valgforsamling Thyregod Sogn: Her opstilles og vælges kandidater i Thyregod Sogn til menighedsrådet.

Menighedsrådsvalg
Der skal i år vælges menighedsråd for Thyregod- Vester sogne for en ny 2-årig periode.

Der afholdes derfor valgforsamling d. 20. september 2022:

I Vester sognehus kl. 17.00
I Kirkehuset kl. 19.30

Valgforsamlingen er offentlig tilgængelig, men det er kun medlemmer af Folkekirken med valgret i sognet, der har tale- og stemmeret.
Opstilling foregår ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt. Fuldmagten skal udfyldes på en blanket godkendt af Kirkeministeriet og afleveres til valgbestyrelsen på valgforsamlingen.
Menighedsrådet vælges ved skriftlig, hemmelig afstemning.
I Thyregod skal vælges 5 kandidater; hver vælger kan stemme på 3 personer.
I Vester skal vælges 4 kandidater; hver vælger kan stemme på 2 personer.

I perioden 21. september til 18. oktober, kan der indleveres alternative kandidatlister. Eventuelt afstemningsvalg gennemføres den 22. november.

Det er et spændende arbejde at sidde i et menighedsråd. Mange af de nuværende rådsmedlemmer vil gerne fortsætte. Der er dog mindst behov for ét nyt medlem fra både Thyregod og Vester. Selvom der er nok at se til, er der også tid til at have det hyggeligt sammen. Vi er en flok meget forskellige mennesker, som forstår at udnytte hinandens kompetencer.
Vi håber du kommer til valgforsamlingen den 20. september i Vester eller Thyregod, og er med til at få indflydelse på, hvem der skal være i menighedsrådet de kommende 2 år.

Konrad Welling
formand for valgbestyrelsen

MR Valg