En historisk milepæl

Plakat i Brugsen i Thyregod
Plakat i Brugsen i Thyregod

Torsdag d. 15. juni kan blive en historisk dag for vore to landsbysamfund, når informationsmødet om mulighederne for fællesvarme finder sted. Det sker i Center Thyregod i hallen.

Plakater 5 steder i Thyregod og 3 plakater i Vesterlund gør opmærksom på mødet.

Vejle Kommune har været behjælpelig med at sende e-post til alle husstande i Thyregod by og Vesterlund by. Så gå lige ind og tjek e-posten! Læg også mærke til bilaget, der følger med e-posten - det er en invitation til borgermødet - se invitationen her.

Vejle Kommune skriver blandt andet, at de hjælper os, fordi kommunen er interesseret i, at så mange borgere som muligt vælger fjernvarme eller lokal fællesvarme som varmekilde.

Alle er velkomne til borgermødet, og der er ingen tilmelding. Også borgere, der netop har investeret i varmepumpe, nyt naturgas- eller oliefyr kan absolut have interesse i at møde op.