5 sep
2022
  • Mandag, 19.00 – 20.30
  • Kirkehuset i Thyregod

Blind Med Et Brag - foredrag med S. Bendfeldt

Blind med et brag. Om at være i livet, når det slår kolbøtter. Foredrag v. Simon Bendfeldt.

”Veteranernes dag” er dagen, hvor vi takker og mindes vore udsendte soldater.

Med afsæt i bogen BLIND MED ET BRAG er der fokus på, hvordan vi opnår et godt liv. Her tager Simon Bendfeldt os med på sin rejse fra en udsendelse til Balkan som dansk FN-soldat og videre over en landmineulykke i Danmark til sit nuværende virke som coach. I dag har han et særligt skarpt blik på mennesker, der er ramt af livets barskere sider.
Simon Bendfeldts udsendelse som soldat og senere mineulykke rejste en række eksistentielle spørgsmål, som han siden har søgt svar på. Under foredraget stiller han skarpt på, hvad der giver livet mening og fylde. Ikke bare for ham som blind, men for os alle. En af pointerne er, at vi skal se ud og kæmpe for noget, der er større end os selv.
“Livet er som en dans, hvor vi ikke kender den næste tone i det stykke musik, vi danser til. Derfor er det bedre at blive en god danser end at lære koreografien til et bestemt stykke musik”.
Velkommen til en aften hvor du kan få et nyt syn på dit liv og din fremtid.
Pris: foredrag og kaffe m.m. 30 kr.
Foredraget sker i et samarbejde mellem Grene distriktsforening og Thyregod-Vester menighedsråd.
Blindmedetbrag5 9 2022 A4