1 dec
2022
  • Torsdag, 19.30
  • Thyregod Kirke

Dobbelt julekoncert

Denne aften er der dobbelt op på koncertoplevelsen. Både Kurts Kor og Aagaard/ Thorup Dua giver nemlig koncert samme aften. Det bliver en rigtig spændende og hyggelig aften med optakt til julen.

Kurts Kor er et blandet kor med fire-stemmighed fordelt på de ca. 30 kormedlemmer. De har eksisteret siden 1986 med rod i Thyregod, men har nu base i HUSET i Give. Oprindeligt var repertoiret med rytmisk tilsnit, men efterhånden er det nu blevet et repertoire med nye som ældre sange og viser af meget blandet karakter.

Aagaard/Thorup Duo er en nyetableret duo bestående af sanger og pianist Vibeke Aagaard Jæger og bassist Jens Ole Thorup. De to begyndte at spille sammen i jazzensemblet Breeeze sidste år. Herefter blev de kirketjenerkolleger i Fonnesbæk Kirke, og senest har de altså slået sig sammen til Aagaard/Thorup Duo, som gerne vil ud at spille i kirker landet over. 
Repertoiret er blandet, og til denne koncert får I en lille smagsprøve på det - og mon ikke der ligeledes sniger sig et par julesange ind.

Kurts Kor
Kurts Kor